Et trygt rum til dig
Psykoterapi er et sted, hvor du kan komme, præcis som du er. Et sted, hvor der er plads til det, der er svært, det der forvirrer, og det der gør ondt – men også til håb, længsler og ønsker om forandring.
I terapien får du et fortroligt og trygt rum, hvor vi sammen kan sætte ord på det, der fylder i dit liv, og hvor du ikke skal klare det hele alene.
Måske oplever du stress, uro, tristhed eller tvivl.
Måske sidder du fast i nogle mønstre, der gentager sig. Eller måske mærker du bare, at noget indeni kalder på mere ro, klarhed eller retning. Du behøver ikke have et “stort” problem for at komme i terapi – det er nok, at du har brug for støtte til at være dig i dit liv.

Sådan arbejder jeg med psykoterapi
Hos Protrivsel møder jeg dig med nærvær, respekt og omsorg. For mig er det vigtigste, at du føler dig tryg, set og taget alvorligt. Relation og tillid er fundamentet for terapien, og vi tager udgangspunkt i dig, dit liv og det, der er vigtigt for dig.
Vi arbejder i dit tempo. Der er ikke noget rigtigt eller forkert at sige, og du skal ikke præstere noget. Sammen undersøger vi dine tanker, følelser og mønstre – og også dine styrker og ressourcer.
Mit fokus er at støtte dig i at få større forståelse for dig selv og finde nye, mere kærlige og bæredygtige måder at være i dit liv på.
Hvad kan du forvente?
Terapien er fortroligt og tilpasses dig og dine behov. Sammen finder vi ud af, hvad der er vigtigt for dig at arbejde med, og hvordan terapien bedst kan støtte dig.
Målet er, at du gradvist får mere ro, klarhed og selvforståelse – og at du oplever, at du står stærkere i dig selv og i dit liv.
Du skal ikke gå vejen alene. Terapi er et rum, hvor du må være menneske – med alt, hvad det indebærer.
Hvad kan psykoterapi støtte dig i?
Mange kommer i terapi, når livet føles tungt, uoverskueligt eller fastlåst. Psykoterapi kan blandt andet hjælpe dig, hvis du oplever:
Følg os på sociale medier
Pro-Trivsel ApS © 2026 All Rights Reserved